ComputersHowto
Hvor mange af jer har hørt om Braid eller Super Meat Boy eller World of Goo? Ikke mange, det er jeg sikker på. Men næsten alle jer har måske hørt om Call of Duty eller Halo eller God of War eller Grand Theft Auto. De sidstnævnte er spil produceret af multi-billion dollar franchise, udviklet af de største hold af udviklere og udgivet af de største spillere i branchen. Selvom du ikke har spillet dem, skal du have hørt om dem, fordi de bliver annonceret som de bedste spil, man kan spille. En stor del af deres budget går til reklame og oprettelse af mediehype. Disse spil har den bedste grafiske troskab, men for at nyde at de derfor kræver top-end hardware for at køre dem i al deres herlighed. Selvom du ikke er så stor på grafik, vil et spil som dem, der er nævnt ovenfor, berettige en opgradering til din halvtreds år gamle pc eller bærbare computer.
Det er næsten som om du er tvunget til at opgradere til bare at spille disse spil. Men hvad de rent faktisk gør, er at de holder hjulet rundt. Et nyt spil skaber et marked for nyere hardware, og kunderne får et svimlende realistisk spil. Alle er glade. Eller måske ikke. Lignende plotlinjer plager disse titler. Der er også et niveau, hvor man kan tage realisme i spil. Selv den bedste af de bedste grafik er ikke helt der endnu. Man kan let blive træt eller endda kede af at spille disse spil.
Og så tænker vi på de første spil, vi spillede som børn. Atari-, NES-, SNES- og Playstation-spilene, vi spillede i flere måneder i træk og keder os ikke. Selv vores forældre kunne godt lide at deltage hver gang imellem. Da spiludviklingen først begyndte, var der ingen store franchiser til at finansiere store budgetspil. Nogen med en idé arbejdede dag og nat på at lave det spil, de ønskede at lave. Et hold på to kunne klare hele spillet. Det har muligvis ikke den bedste grafik, men spillene viste sig at være unikke og med en særskilt kunststil, der fangede ærefrygt for mange. Disse var flagbærerne af de indiespil, vi ser i dag. Spil som dem, jeg nævnte i starten.
Wikipedia definerer indie-spil som videospil oprettet af enkeltpersoner eller små hold generelt uden videospiludgiver økonomisk støtte. Indiespil fokuserer ofte på innovation og er afhængige af digital distribution. Steam online spil distribution system af Valve var den første sådan platform, der viste verden, at fuldstændig digital distribution af spil også er en levedygtig mulighed i nutidens verden. Og så startede indie-bevægelsen, der har givet os nogle af de bedste spil i det sidste årti. Sony, Microsoft og Nintendo har også sluttet sig til ved at støtte support til uafhængigt oprettede spil. Der har været mange meget populære og kommercielt succesrige indiespil i nyere tid, som har boostet branchen.
Nu noget om nogle af de mest berømte indiespil-
Super Meat Boy er et vanvittigt vanskeligt platformspil udviklet af Team Meat. 'Teamet' er egentlig kun to personer, Tommy Refenes (koderen) og Edmund Mcmillen (designeren). Spillet kræver split-sekund timing og en masse tålmodighed. Sværhedsgraden er måske ikke alles kop te, men når du får et A + i et enkelt forsøg, er det en fantastisk følelse. SMB er kritikerrost og har solgt over en million eksemplarer.
Fletning er også et platformsspil, men med gåder og tidsbøjningsmekanik. Det har et tydeligt kunstnerisk udseende, og gåderne er ret vanskelige. Spillet er opdelt i fem verdener, der hver har en anden tidsbaseret spilmekaniker. Det blev udviklet over en periode på tre år af Jonathan Blow. Braid var det højest vurderede spil på Xbox Live, da det kom ud og har solgt over 450.000 eksemplarer.
World of Goo er et puslespil oprettet af indiespiludvikleren 2D Boy. 2D-dreng er et andet hold på to, der består af Ron Carmel og Kyle Gabler. Spillet handler om at opbygge store fysiske strukturer ved at bruge 'goo' bolde, løse gåder og samle det maksimale antal bolde muligt.
BADLAND er et mobilvideospil udviklet af Frogmind. Det er et team bestående af 13 personer, som er førende af to industraveteraner Johannes Vourinen og Juhana Myllys. Spilleren styrer et sort væsen ved navn Clony, der flyver rundt i en skov og undgår forhindringer og skaber dets kloner. Spillet vandt mange priser og har mere end 20 millioner downloads.
Limbo er en sort og hvid platformspil udviklet af Playdead. Det har en unik kunststil og nogle af de sværeste gåder, jeg har stødt på i spil. Spillet har enkel mekanik, men den uhyggelige baggrund og minimale lyde gør det til en speciel oplevelse. Det er mere end én gang blevet omtalt som et kunstværk.
Indie-spil er fantastiske, da de har friheden til at eksperimentere med mekanik, kunststilarter og genrer. De er ikke bundet af udgiverfinansiering til at opbygge et spil på en bestemt måde for at få bedre salg. Disse spil repræsenterer kreativiteten hos deres udviklere og den digitale inkarnation af de historier, de vil fortælle, de oplevelser, de vil have, at spilleren skal have. Kickstarter og andre crowdfunding-steder har bragt os ind i en ny æra, hvor enhver, der er i stand til at opbygge et spil, kan gøre det, selvom de ikke har ressourcerne. Indiefænomenet vokser i et hurtigt tempo, og det er et godt tegn. Videospilindustrien har nu en gruppe oprørere, der benægter konventionen og gør hvad de vil. De bringer den meget tiltrængte variation af smag til bordet for os spillere.
Et Kickstarter-projekt bad om finansiering til at lave en dokumentar om livet for indie-spiludviklere, mens de kæmper for at afslutte det spil, de startede. To vellykkede finansieringsrunder og 300 timers optagelser senere kom de canadiske filmskabere Lisanne Pajot og James Swirsky ud med 'Indie Game: The Movie', som kun blev instrueret, produceret, skudt og endda redigeret af dem to. Det er en spillefilm i fuld længde, der følger udviklingen af Super Meat Boy og Fez. Det har også Jonathan Blow, der fortæller om sine erfaringer med Braid's succes. Det viser en god indsigt i udviklernes liv og de problemer, de står over for; sociale, økonomiske og overholdelsesfrister. Filmen har 93% på Rotten Tomatoes og har vundet mange priser for bedste dokumentarfilm. Det er et must-watch for alle, der kalder ham / sig en spiller.
Se traileren nedenfor, og beslut dig selv: